Sananda om indre veiledning og sann forpliktelse

Hjem/Nyheter/Kanaliseringer/Oppstigningsleksjoner/Meditasjoner/Personlige reiser/Aktiviteter/Bilder/Lenker/E-post


Denne kanaliseringen er hentet fra Soltecs hjemmeside under Eagles Wings og oversatt til dansk av Torben Iversen

jesus.gif (5537 bytes)

Indre vejledning og sand forpligtigelse

 

Det er tiden for et stort samarbejde imellem mennesker! Som vi ofte har meddelt jer, er det tid til sand enhed, tid for alle brødre og søstre her på Jorden til at vandre hånd i hånd tilbage til Lyset. Nu er det tid til at blotlægge det som er, være oprigtige, at lære at dele med hinanden, sjæl til sjæl, hinsides tankerne, hinsides følelserne, hinsides alle former for bedømmelse. Som du har forstået er det tid til fuldstændig kærlighed, ubetinget kærlighed, og accept af hinanden. Det er også tid til at være fuldstændig oprigtig og ærlig i forhold til sig selv, - for at kunne være det i forhold til andre, må du være ærlig og oprigtig i forhold til dig selv.

Jeg har tit talt med dig om glæderne ved den indre rejse. Det er kun igennem den indre rejse at du kan lære dit sande jeg at kende, dit virkelige væsen. Det er kun ved at genkende Lyset dybt i dig selv at du kan genkende Lyset i andre. Det er som om et stort samarbejde er ved at blive instrumenteret på den elskede Moder Jord. Det er det som du har ventet på, i æoner af tidsaldre, liv efter liv, altid vidst at invitationen ville blive udsendt og begivenhederne fuldført. Det er bestemt og sådan vil det blive. Det er som om du har tilbragt et helt liv med at søge efter den perfekte klædning eller kostumet til samarbejdet, et andet liv med at lære etikette, et tredje til transporten og et fjerde til det rigtige selskab at dele denne begivenhed med. Det er som om alle mennesker er præpareret individuelt til denne store begivenhed, har lært deres roller, har fundet deres retning, og så til sidst genforenet med deres sjælsfamilier så de sammen kan opleve denne store begivenhed. Dette store samarbejde, denne opvågning, er begyndelsen til Den Gyldne Tidsalder mine kære; det er (så) tæt på dig nu, kan du mærke det ? Kan du mærke at enhver fiber i dit væsen, at enhver celle i din krop er aktiveret og tunet ind på Lyset som du i sandhed er? Din mest vidunderlige skønhed, din guddommelige essens bliver afsløret for dig. Jo mere du søger den, jo mere vil du kende den. Så hvis du føler smerte i dit liv, så er det blot processen at blotlægge det som er.

For at komme af med den overflødige bagage, bliver du nødt til at genkende det som du ikke længere har brug for. Derfor er der meget lige foran dig der bliver spejlet, og du må nødvendigvis skabe den klarhed, som sætter dig i stand til at vælge. Vælg viist mine kære, for din erfaring af dette "samarbejde" afhænger af dine valg. Stol på dine kreative muligheder og vid at der ikke er nogen begrænsninger, at du kan skabe alt til dine visioners højeste perfektion, at du har alle rettigheder, når du træder ind i Gud/Gudinde væsenet som du er, til at kræve selv det som du ønsker at skabe på dette plan på dette tidspunkt. Forstå at det er din intention (hensigt) som styrer alt, og hvis din hensigt er i overensstemmelse med den højeste vilje, så vil alt blive skabt som du beder om. Jeg vil at i alle spørger jer selv dybt i hjertet, hvad er din første forpligtigelse? Er din   forpligtigelse i overensstemmelse med Guds Vilje, eller er din forpligtigelse stadigvæk at ville forstå menneskets ego? Er din drivkraft og fokus for menneskeheden på nuværende tidspunkt eller er det stadig for dine egne begær? Alt har gyldighed, men alt har brug for en hensigt eller et mål på et hvist stadie i din udfoldelse.

Når du kan stå oprigtigt ved i enhver celle i dit væsen, at din forpligtigelse er urokkelig, at du kun har et ønske og det er at tjene den højeste Gud og Fader/Moder Gud Skabers vilje; hvis din hensigt og dedikation er så stærk, så har du retten til fuld støtte fra alle legioner af Lys til din tjeneste på dette plan nu.

Det er tid nu mine kære at søge dit hjerte, at se hvor din forpligtigelse ligger på nuværende tidspunkt, at kende dig selv nok til at vide hvad der ikke længere tjener dig og hvad du ikke mere har behov for at holde fast i, når du bevæger dig rundt på det fysiske plan. Optræn dig til ikke at fokusere på hvad du mangler, fokusér i stedet på dine drømme og visioner, giv dem styrke med dit ønske og din bøn, og med den viden at du også er medskaber i den (umådelige) store guddommelige plan. Jo mere du tuner ind og bringer dig i overensstemmelse med det guddommelige formål og genkender dit guddommelige mål, jo mere kraftfuld vil du blive fordi der så ikke er forhindringer. Der kan ikke være hindringer når man svømmer i et hav af guddommelig kærlighed. Forskellen mine kære er den at padle din kano mod strømmen fordi du ikke har tunet ind sammenlignet med at padle med strømmen, hvor det her foregår totalt ubesværet. Det er en interessant rejse, er det ikke? Find din flod, og gi´ slip på alt hvad du tror adskiller dig fra din sande forståelse.

I har alle tilbragt mange liv med at kigge i alle sprækker, krinkelkroge og revner efter oplysning. Det bevidste sind har sovet, det overbevidste har guided dig og det ubevidste har banket på din dør for at vække dig, for at gøre hele din hukommelse bevidst om alle dine eksistenser, om alle dine personificeringer og al den lærdom som har bragt dig til dette punkt. Det har ikke været uden hensigt min kære. Det har været således at du kunne udvikle dig til det unikke væsen i alle nu er, således at i kan udtrykke den Guddommelige essens på jeres egen unikke måde.

Så er jo dette vidunderlige samarbejde ved at begynde. For nogle er det allerede begyndt, nogle er stadig ved at klæde sig på, andre kigger stadig efter deres invitation eller det rigtige kostume kunne man friste sig til at sige. Det er et samarbejde, en begivenhed der vil fortsætte i æoner af tider for Den Gyldne Tidsalder er begyndt at stige op over horisonten. Det er et spørgsmål om at ændre menneskehedens bevidsthedsbalance, så efterhånden som i alle vælger at tilslutte jer kærlighedsvibrationen som støtter jer på vejen, så vil andre blive tændt af jeres gnist og ligeledes tage den samme beslutning.

Jeg må fremhæve for jer alle at det er yderst vigtigt at i lærer at åbne op for jeres indre vejledning. At lære indtuningsmetoder så den indre vejledning bliver fuldstændig klar for dig og det der er rigtigt for dig, uden at du forvirres. For planeten bliver på nuværende tidspunkt bombarderet med tankeformer fra alle retninger, fra alle kilder. Du kan se det ved at flere og flere folk åbner sig som kanaler, flere og flere bøger bliver skrevet, og flere og flere tekniker kommer igennem til medarbejderne i denne Lysets tidsalder - men kun du vil vide hvad der er rigtigt for dig. Det er  tiden til at skelne og bruge stor styrke; bliv ikke lokket i baghold af andres overbevisning. Se det som mange veje der kommer ud fra et centralt punkt i en stor cirkel (som et hjul med eger), i begyndelsen er der tilsyneladende ingen forskel, men som billedet forstørres, bliver afstanden større og større. Medens det i begyndelsen virker som om at vejene ligner hinanden, og du derfor tager imod deres vejledning, ender det op med at din vej er fuldstændig anderledes, her er det vigtigt at forstå at alle Lysarbejdere spiller den rolle som de er bestemt for. Du kommer muligvis til den rette forståelse, men hvis du nu koncentrerer dig om at åbne op til din indre vejledning, til dit Højere Selv og til de væsener som er her på dette tidspunkt til at hjælpe dig og arbejde sammen med dig, vil det spare dig tid og unødvendige oplevelser. Når du er på dette 3-dimensionelle plan og arbejder igennem den fjerde til den femte dimension, har du stadig oplevelser af lineær tid. Brug det til din fordel mine kære, vær med i samarbejdet, fest, dans, elsk, og nyd ethvert øjeblik af denne gyldne tid. Hvis du har din indre vejledning oplever du det ligesom når en tegner sætter sin blyant på papiret og tænker på, hvor mon nu den bevæger sig hen? - der er ingen forskel! 

Dette er Lord Sananda.

Adonai mine kærer, Adonai.

Modtaget gennem Jasmuheen


Hjem/Nyheter/Kanaliseringer/Oppstigningsleksjoner/Meditasjoner/Personlige reiser/Aktiviteter/Bilder/Lenker/E-post