Sananda om beskyttelse

Hjem/Nyheter/Kanaliseringer/Oppstigningsleksjoner/Meditasjoner/Personlige reiser/Aktiviteter/Bilder/Lenker/E-post


Denne kanaliseringen er hentet fra Soltecs hjemmeside under Eagles Wings og oversatt til dansk av Torben Iversen

jesus.gif (5537 bytes)

 

 

 

Beskyttelse

Sand beskyttelse, i dens reneste og højeste form, er Selv-Kærlighed (kærlighed til dig selv). For hvis du virkelig holder dig selv i Lyset og Kærligheden, når dine tanker er kærlighed til dig selv, og du ser, at alle er en del af dig selv og elsker dem også, selv dem som er af mørket, elsker du og tilgiver dem for deres fejlopfattelser, så er du virkelig beskyttet. Men selvfølgelig er ikke alle nået til det stadie, dette høje stade af væren, så derfor er der ofte brug for en form for ydre beskyttelse. Derfor siger jeg til jer at beskyttelse fungerer således: du overbeviser simpelthen dig selv om at du er beskyttet. Alle former for beskyttelse, alle måder som du beskytter dig selv på, er dette at programmere dine tanker, således at du tror du er beskyttet. Tankerne er i stand til at skabe tro og tro på dig selv som en del af Gud, som værende af Lyset. For det er din tro på beskyttelse, og tro på dit sande selv som beskytter dig.

Så beskyttelse er i virkeligheden meget simpelt, det er bare ændring af dine tanker! Der er mange øvelser som hjælper dig til at skabe ændringer i dine tankeprocesser, så at du kan tro på at du er beskyttet, for du er i sandhed beskyttet af Guds Lys og Kærlighed. Det er de tanker som er fyldt med frygt, tvivl og had og derfor ikke af det højeste Lys, som forhindrer din beskyttelse. Disse tankers natur giver adgang for dem med negative vibrationer. Hvis du finder ud af at du oplever en hvilken som helst form for besøg fra en negativ kilde, hvis du opdager at du bliver drænet for energi eller hvis du ikke føler dig beskyttet, så vid at det er dine tanker som er årsag til den situation du oplever. Derfor er du nødt til at ændre dine tanker, og beskyttelsesøvelser er et middel til at fuldføre dette. Du kan anvende kugler af Lys, stråler af Lys, Lys i forskellige farver i overensstemmelse med Mestrene. Det er lige meget hvilken beskyttelse du bruger; bare vælg den der virker mest behagelig for dig. For hvis det er behageligt, vil det vibrere i harmoni med din bevidsthed og derfor gøre det muligt for dine tanker at ændre sig, således at du er beskyttet.

Hvis du finder ud af at du stadig oplever negativ energi på trods af din beskyttelse, så må der nødvendigvis ske nogle grundlæggende forandringer i dine tankemønstre, for det er sikkert at det er dig der igennem dine tanker tiltrækker alle oplevelser. Hvis du har givet dig selv sådanne lektioner, via gamle tankemønstre, så ville det være klogt at søge hjælp hos andre som selv har været igennem disse lektioner og som derfor kan lære dig at drage fordel af lektionerne. Men husk at du er den der skaber forandringerne, andre kan kun hjælpe og assistere.

Det samme kan siges om den hjælp vi giver. Vi omgiver dig altid med Lys og Kærlighed, vi beskytter dig og nærer dig. Det er din tvivl på om vi gør det, som forårsager at denne beskyttelse bliver mindre perfekt. Hvis du føler at du virkelig tror, men stadig møder negative indflydelser, så er der måske tanker i dig der er dybt begravet, og som må fiskes op og afhjælpes. Eller er det fordi du tillader andres tvivl og mangel på tro, at trænge ind i din bevidsthed ? Hvis dette er tilfældet, så er det fordi du har tilladt andre at påvirke dig og igen er problemet, dine tanker.

Så, kig på dine tanker! Tro på at du er evigt beskyttet af Skaberens Lys og Kærlighed, igennem mig og gennem andre Mestre af Lyset, og gennem dit Højere Selv. Fortsæt med at udføre disse beskyttelsesøvelser for at opretholde disse tanker og følelser af beskyttelse. Vid at mørket ikke kan besøge dig hvis du ikke er åben for det.

Frygt ikke, for det er gennem denne frygtvibration at mørket kan komme ind. Ligesom det er gennem kærlighedsvibrationen at Lyset kan komme til dig. Had ikke dem der stadig lever i mørket, for det er dem der har mest brug for din Kærlighed. Elsk dem for mørket som omgiver dem er ikke deres sande tilstand. Elsk dem for du vil ikke blot heale dem - du vil oftere skabe kaos, idet meget få som bevæger sig udenfor Lyset, kan forblive dér hvor Kærligheden hersker.

Kald på mig når du har behov for det, for jeg vil altid besvare dit kald, og omgive dig med Lyset fra min Kærlighed. Vid at du er elsket. Jeg er altid med dig, mine kære brødre og søstre.

Dette er Sananda.


Hjem/Nyheter/Kanaliseringer/Oppstigningsleksjoner/Meditasjoner/Personlige reiser/Aktiviteter/Bilder/Lenker/E-post