Budskap til Skandinavia
Hjem/Nyheter/Kanaliseringer/Oppstigningsleksjoner/Meditasjoner/Personlige
reiser/Aktiviteter/Bilder/Lenker/E-post
Kanaliseret af Paw
Vær hilset alle i Lysarbejdere i det nordlige. Vi "the
Nordic" også kaldet "de blonde", Ashtar-kommandoens tro og evigt aktive
engleskare, vi hilser jer i dette område på planeten. Også i dag som før, et folk der
har forstået visse grundprincipper i begrebet goodwill og tolerance. Lad det blive
således, thi der vil komme prøvelser her, som alle andre steder i denne tid. Vi taler
til jer om det der stunder til, omkring konstellationen den 11/8-99. Mange forudsigelser
knytter sig til dette kosmiske kors, som i alle må bære.
Hver eneste sjæl på jeres planet, er i denne tid i en
indvielsesfase. Det afhænger således af jer alle om hvor vidt disse spådomme og
forudsigelser angående katastrofer og ulykker kommer til at udfolde sig på det 3´de
dimensionsplan. Vi taler her som vi har talt før, om alle på planeten om alle sjæle.
Det vil sige, også I der befinder jer i meget vanskelige og voldsomme prøver, i
fængsel, på forskellige sygehuse, på psykiatriske afdelinger. Alle er i med til afgøre
sammen med den store gruppe af velbjærgede og de der ikke har det så nemt uden vand og
fødevarer, de der flygter og de der er i krig, og de der ligger på slumkvarterenes
gader. Det, du der læser dette, kan gøre, er at bede for at det bliver visdom, fred og
kærlighed der sejrer i det enkelte menneskehjerte.
Alle sjæle på planeten er med i denne indvielse, ikke mindst
jeres venner dyrene, som I behandler under al kritik. Dyrene ofrer sig for jer, og
hvad gør i for dem? I må forstå at den retning I har valgt, generelt er forkert, og
lave om på dette nu. Hvis I stadigvæk vil spise dyrenes kroppe, må I give dem en
rimelig tilværelse. Det ville dog være bedst, at I lod være med at ofre og fortære
hver andre. Den form for styre I har valgt i jeres samfund, må I nu forstå ikke fungerer
så længe det er begær og ønske om magt og indflydelse, frem for ønsket om at udføre
en uselvisk gerning for alles fred og samhørighed i en samlet fredelig sameksistens.
Thi tiden er kommet hvor vibrationsniveauet og frekvenshævningen
på jeres planet, nu når til et vist plan. Mange ting som I ikke troede muligt, vil nu
ske meget hurtigt. I jeres dagligdag må I være meget årvågne og opmærksomme. I må i
det der sker på de indre planer, være opmærksom på at det er her I afgør hvor vidt at
tingene manifesterer sig i det tredje dimensionsplan. Således må tilstande som føles
meget ubehagelige og vanskelige, overvindes ved at I erstatter disse tanker med tanker om
tolerance, kærlighed og fred. Forståelse for jeres yngre brødre og søstre overalt,
således at I kan forstå at ved selv at være et eksempel, ændrer langt mere end at
prædike moral. Den bror eller søster der befinder sig midt i tragedien, har ikke brug
for andet end jeres forståelse og kærlighed. I må allerførst forstå at det er jer
selv I skal lære at elske og holde af, lige meget hvor svært det forekommer jer. Thi
netop I har fået den skikkelse, den tilstand, det kors at bære, der er jeres og som
sådan må I forstå at netop denne personlighed, skal I lære at holde af og tilgive. At
sådan et menneske er hver at elske og har brug for kærlighed. Hvis I kan give jer selv
den kærlighed og accept, vil I opdage at alt bliver enkelt og meget let. Og således kan
I holde af alle skabninger, det er den kode I har fået i jeres sjælskontrakt og her er
det at prøven står. Den der hader Gud og foragter alt liv, har det hårdt med sig selv.
Thi det er ham eller hende selv der har forbitret sig selv i et selvhad. Fordi den eneste
ene Fader/Moder Gud er inde i hver eneste af jer, i enhver celle.
I jeres hjerter, må i bringe dette lys nu, til at folde sig ud.
Ved at lyse dette lys ud over alle skabninger, gør i langt mere godt end ved at fare
rundt i forvirrede handlingsmønstre og foretage jeralle mulige anstrengelser for at virke
betydningsfulde over for hinanden. Forstå at i er alle brødre og søstre i livets store
familie, og at I alle er værdifulde på det sted hvor i er blevet sat af jeres
Fader/Moder Gud. Det er ikke vigtigt om I bestrider det ene eller det andet arbejde, men
det der betyder noget er, hvordan I gør det. Vær venlige over for alle, gør jeres
arbejde så godt i kan. Sig til jer selv hver dag: Vær ikke bekymret, vær ikke vred,
vær taknemlig.
Jeg er reiki-mesteren Uzuisan.
Adonai
Til de der ikke kender Uzuisan, kan vi fortælle at Mikao
Uzuisan, opnåede sit enlightenment ved et vandfald i Japan. Efter at have studeret
Vatikanets skrifter om Sananda Jesus Kristus, opnåede han på tredjedagen enlightenment i
bjergene i Japan. Du kan kalde på ham for healing og hjælp. Han har gjort 4 punkter til
det væsentlige i sin lære.
Hver morgen skal du således sige: Bare i dag, vær ikke
vred, bare i dag vær ikke bekymret, vær taknemlig, bare idag. Jeg gør mit arbejde så
godt jeg kan med fuld overbevisning, vær venlig over for alle.
Også til jer i Skandinavien vil vi tale om, hvorledes i ved at
plante krystaller rundt omkring på vigtige steder, kan udføre en stor healingstjeneste
for jeres planet. Meget af jeres kraftfelt er beskadiget gennem tiden ved en form for
rovdrift på jeres planets devarige, som I ikke gør jer noget begreb om. Køb krystaller
og anbring dem med spidsen nedad, på strategiske steder, hvor i mærker det skal være, i
jeres smukke landområde. Dette skal ikke være i midten af byerne, men i udkanten omkring
på de steder hvor i mærker et kraftfelt skal etableres. I vil intuitivt blive guided til
disse steder. Begrav krystallen med spidsen nedad ca. 10-15 cm under jordoverfladen og
forbind dem i en kort ceremoni, efter at I har gjort dette, med det lyskrystalnet, der på
himlen omkranser jeres planet i den beskyttelses-netværkssystem vi har dannet fra vores
skibe. I ser dette net funkle over hele planeten, for lysarbejdere overalt er i gang med
dette arbejde for tiden der nu kommer. Ved at gøre dette og i jeres hjerter forbinde jer
med dette lysnet, kan I hele tiden, nu i den kommende tid, træne jer op til hver især at
tune ind på jeres englebeskyttelsesvagt. I har jo hver eneste af jer en engel med,
gående ved jeres side, hvor I end er. Det er disse engle der hjælper jer i farens stund.
Det er de engle der redder børn i trafikken. Det er disse engle der beskytter jer, til
lands, til vands og i luften, hvor I end færdes. Kald på disse engle og forbind jer med
dem. Vi er med disse engle forbundet i en englevagt for jer.
Overalt på planeten bliver der nu kanaliseret og I vil blive
forbavset over, hvor mange af jer der i virkeligheden bliver talt til. Faktisk kan vi sige
at der ikke er en eneste af jer der læser dette, som vi ikke taler til. Spørgsmålet er
om I kan stille ind på den rette frekvens. I må falde til ro i jeres sind og holde op
med at udmale dommedag. I må tro på det bedste for alle og alt liv og forstå at alle
ændringer er til det højeste gode for alle sjæle, også på jeres plan.
ADONAI
Jeg Er Gabriel Ashtar
Takk til Torben for denne kanaliseringen
Hjem/Nyheter/Kanaliseringer/Oppstigningsleksjoner/Meditasjoner/Personlige
reiser/Aktiviteter/Bilder/Lenker/E-post